
Mange organisationer kan se potentialet i AI, men støder hurtigt på en barriere: Det er ofte både tidskrævende og teknisk komplekst at udvikle og drive AI-apps.
Normalt skal man tage stilling til ting som servere, sikkerhed, brugerstyring, drift og valg af AI-modeller. Det kræver specialviden og gør, at mange gode idéer aldrig bliver til virkelighed.
Det har vi lavet om på.
Med en ny funktion i Promte kan du nu uploade dine egne AI-apps og køre dem direkte på vores infrastruktur. Det betyder, at vi tager os af alt det tekniske i baggrunden, mens du kan fokusere på det, der skaber værdi: hvordan appen fungerer for brugerne, og hvilket problem den skal løse.
At bygge en app på Promte følger en enkel process:
Du opretter en ny app i Promte og bruger den som ramme for udvikling
Appen bygges som en frontend-app og benytter den eksisterende Promte-opsætning som backend
Under udvikling kan appen testes lokalt via Promtes debug-funktion
Når appen er færdig, uploades den til jeres Promte-opsætning, og Promte sørger for resten
Brugere og rettigheder styres direkte i Promte eller jeres eksisterende AD/SSO tilsluttet Promte, uden ændringer i koden
Ønsker du en mere teknisk og trin-for-trin gennemgang, kan du læse den fulde dokumentation her: https://docs.promte.com/byg-din-egen-ai-app-paa-promte
Foruden at I selv kan udvikle og distribuere apps i jeres organisation, gør Promte det også let at dele og benytte apps, som andre har udviklet, direkte på jeres egen Promte-opsætning.
Promte indeholder nu et fælles app-bibliotek, hvor AI-apps kan deles og genbruges på tværs af kunder. Her kan du:
Bruge apps, som Promte har udviklet
Publicere dine egne apps, så andre kan få glæde af dem
Få adgang til apps fra andre organisationer
Tanken bag biblioteket er åbenhed og samarbejde. I stedet for at alle opfinder den samme løsning hver for sig, kan man bygge videre på hinandens idéer og erfaringer - og samtidig være sikker på, at hele løsningen fortsat kører i organisationens eksisterende Promte-opsætning med indbygget sikkered, opsætning af AI-modeller, brugerstyring mv.
Udover at dele apps på tværs af organisationer, vil vi også gerne dele ud af, hvordan man relativt nemt kan bygge fungerende AI-apps. Derfor gør vi mange af Promtes AI-apps Open Source. Og når vi siger, at appsene er open source, mener vi det helt bogstaveligt.
Kildekoden til appsene er frit tilgængelig og deles åbent på GitHub. Det betyder, at alle kan:
Se, hvordan appsene er bygget
Lære af dem og lade sig inspirere
Tilpasse og videreudvikle dem til egne behov - både i Promte-løsningen, men også på andre AI-platforme eller hosted for sig selv som selvstændige apps.
Open source handler om gennemsigtighed og videndeling – og om at gøre det lettere at bygge gode løsninger sammen. Vi har derfor nu lagt nogle af vores app ud frit tilgængeligt og håber, at andre organisationer vil gøre det samme, hvis de bygger apps til Promte-platformen.
Kildekoden til vores apps samt forskellig dokumentation kan ses på GitHub her.
Allerede nu ligger der flere små, praktiske apps klar i biblioteket:
Word-oversætter
Upload et Word-dokument og få det oversat til et andet sprog. Dokumentets struktur, layout og formatering bevares, så filen er klar til brug med det samme.
Opsummer dokument
Upload en fil og få en kort og præcis opsummering af indholdet. Velegnet til hurtigt overblik over lange rapporter eller dokumenter.
Konsekvensanalyse-input
Vælg hvilken konsekvensanalyseskabelon som skal benyttes, beskriv system og upload dokumentation, besvar afklarende AI-genererede spørgsmål og få AI-genereret input til en konsekvensanalyse direkte i f.eks. Excel-skabelonen fra Datatilsynet.
...Og der er mange flere apps på vej, både bygget af Promte alene men også i fællesskab med flere kommune. Vi ser frem til at se, hvilke AI-apps I bygger – og til at udvikle løsninger sammen. Du kan løbende følge med i udviklingen af vores AI-apps her: https://promte.com/app-bibliotek
Der er meget mere på vej 🫶