Når regeringen, KL og Danske Regioner vil frigøre 50 mio. arbejdstimer i den offentlige sektor frem mod 2035 ved hjælp af kunstig intelligens, er der kun én vej til målet: Medarbejderne skal være trygge ved og motiverede for at arbejde sammen med AI.(kl.dk)
Samtidig eksploderer aktiviteten: Kommunernes AI-landkort tæller nu 196 projekter, hvoraf 114 er i drift, alt fra chatbots til ruteoptimering.(kl.dk) Men KL’s seneste evaluering viser også, at projekter strander, når medarbejderkompetencer, data eller jura halter.(digst.dk)
Nedenfor finder du en trin-for-trin-guide til, hvordan kommunale ledere kan få organisationen ombord fra første teaser-workshop til forankret drift.
| Fakta | Betydning |
|---|---|
| 82 % af AI-signaturprojekterne rapporterer kompetenceudvikling som den største gevinst.(digst.dk) | Motivation følger mestring – uddan tidligt. |
| Jura & data er de to hyppigste barrierer for driftssætning.(digst.dk) | Brug medarbejdernes domæneviden til at spotte risici tidligt. |
| Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 22-25 fremhæver “tryg og sikker” brug af data som grundlag for borgerservice.(digst.dk) | Sikkerhed er en del af medarbejdernes faglighed – ikke et ekstra lag. |
“AI-champions”: Send 1-2 medarbejdere pr. forvaltning på Kommunernes AI-skole (kurser i prompt-skrivning, jura og procesledelse).(komponent.dk)
Lyn-introduktioner: 30-min. frokostdemoer for hele teamet. Lav “før/efter” eksempler på konkrete opgaver.
Train-the-trainer-format: Brug champions som interne undervisere og support.
Udpeg AI-produktejer, dataejer og sikkerhedsansvarlig i hver løsning.
Byg videre på Digitaliseringsstyrelsens “Guides til AI” og ventende AI-forordnings-vejledning.(digst.dk)
Lav en “AI-manual” i intranettet: formål, kontaktpersoner, FAQ om etik & GDPR.
Brug signaturprojekternes cases: flådestyring i Syddjurs/Aarhus gav 30 % færre biler og 3 mio. kr. i besparelse.(digst.dk)
Sæt KPIs før pilot: fx svartid, CO₂-reduktion eller faglig tid til borgernære opgaver.
Del resultaterne visuelt på infoskærme og i personalemøder – gerne med medarbejdere som talspersoner.
Kick-off-skabelon: 60-min. workshop‐agenda med poll “Hvordan har du det med AI i dit arbejde?”.
Use-case-kanvas: A3-skema til at vurdere gevinst vs. kompleksitet (juridisk + datakrav).
Risiko-heatmap: rød/gul/grøn-matrix (data, etik, tilgængelighed).
Mini-DPIA-tjekliste: 10 yes/no-spørgsmål til at afgøre, om fuld DPIA er nødvendig.
Storybank: saml medarbejder-quotes om oplevede fordele; brug dem i nyhedsbrev og LinkedIn-opslag.
Læs mere om værktøjskassen her.
Sæt holdet: Navngiv AI-champions og governance-roller i dag.
Pluk en “lavt hængende” proces med lav juridisk kompleksitet (fx kladder, FAQ-svar).
Indhent læring: brug AI-landkortet til at ringe til en kommune med lignende projekt.(kl.dk)
Mål & fortæl: Del både succeser og fejl åbent – det øger tilliden.
Med tydelig ledelse, målrettet kompetenceløft og hurtige succeser bliver AI ikke en “sort boks”, men et værktøj, medarbejderne selv efterspørger. Så frigør I både timer og arbejdsglæde, som visionen i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi lægger op til.(digst.dk)
Promte samler AI-chat, specialiserede assistenter, mødereferater og semantisk søgning i én enkel app, der virker på mobil, tablet og PC. Den intuitive grænseflade, som flere kommuner fremhæver som “brugervenlig og GDPR-sikker”, betyder, at nye medarbejdere kan bygge eller bruge en assistent med få klik, helt uden kodning.
Når værktøjet føles som en naturlig forlængelse af arbejdsdagen, falder indløbstærsklen markant sammenlignet med mere “tekniske” low-/no-code-løsninger, der kræver kursus eller IT-support. Jo mindre tid folk bruger på at lære knapperne at kende, desto hurtigere ser kommunen gevinsterne, fra kortere svartider til flere borgerhenvendelser håndteret i første led. Promte kombinerer derfor høj datasikkerhed med en brugeroplevelse, selv ikke-tekniske kolleger kan navigere i – og det er den hurtigste vej fra pilot til reel effekt i hele organisationen.