Gå til indhold
Alle forløb / Promte Notes

Promte Notes · Udvikling & forankring

Promte Årshjul

Fra god opstart til dokumenteret værdi.

Gør Promte Notes til en varig del af arbejdet. Vi kombinerer medarbejderuddannelse, ledelsesforankring og effektmåling med løbende forbedringer af jeres arbejdsgange og dialog om produktets udvikling.

Se årshjulet
Varighed12 måneder
FormatUddannelse, effektmåling og udvikling
MåletVarig brug og dokumenteret værdi

Er det jeres næste skridt?

Årshjulet er til organisationer, der vil forankre Promte Notes og skabe et grundlag for gradvis udbredelse til flere teams. I får en fast rytme for at undersøge, hvad der virker, afprøve forbedringer og følge op på resultaterne.

En fast rytme for udvikling

Et helt år med retning og opfølgning.

De første tre måneder indeholder hele kursusforløbet Promte i praksis. Fra starten tilføjer vi en førmåling, tydelige effektmål og en fælles forbedringslog.

Se undervisningen i de første tre måneder
MÅNED 01

Retning og udgangspunkt

Opstart med ledelse og tovholder, korte interviews, førmåling, første workshop og webinar.

Det står I med

Fælles mål, tydeligt ansvar og et dokumenteret udgangspunkt.

MÅNED 02

Kompetencer og lokal støtte

Webinar, superbrugerundervisning, spørgetime og individuel lederundervisning.

Det står I med

Medarbejderne er i gang og kan få hjælp tæt på hverdagen.

MÅNED 03

Første evaluering

Anden workshop, webinar, spørgetime og første effektopfølgning.

Det står I med

Kvartalsrapport og en prioriteret plan for næste periode.

MÅNED 04

Fjern barriererne

Korte brugerinterviews og åben spørgetime. Vi undersøger også, hvorfor nogle bruger produktet mindre.

Det står I med

Konkrete tiltag mod de vigtigste barrierer.

MÅNED 05

Bedre mødeoutput

Temawebinar og spørgetime om referatkvalitet. Vi afprøver ændringer i mødetyper og arbejdsgange.

Det står I med

Erfaringer med, hvad der faktisk forbedrer outputtet.

MÅNED 06

Halvårsstatus

Tredje fysiske workshop med medarbejdere, ledelse og en produktansvarlig fra Promte.

Det står I med

Halvårsrapport, justerede arbejdsgange og beslutning om næste udbredelse.

MÅNED 07

Forankring og udbredelse

Anden runde lederundervisning og spørgetime. Et eventuelt nyt team introduceres med hjælp fra superbrugerne.

Det står I med

En afprøvet model for lokal oplæring.

MÅNED 08

Læring på tværs

Webinar med organisationens egne eksempler og åben spørgetime.

Det står I med

En fælles eksempelsamling, som andre teams kan genbruge.

MÅNED 09

Superbrugere og kvalitet

Opfølgende superbrugerundervisning og tredje effektopfølgning.

Det står I med

Kvartalsrapport, opdaterede kvalitetskrav og plan for oplæring af nye medarbejdere.

MÅNED 10

Afprøv forbedringer

Struktureret afprøvning af ændringer og åben spørgetime.

Det står I med

Vurdering af forbedrede opsætninger og relevante nye produktfunktioner, når de er tilgængelige.

MÅNED 11

Gør praksis holdbar

Webinar og spørgetime om de udfordringer, der er tilbage.

Det står I med

Opdaterede vejledninger og aftaler om ansvar, opfølgning og vedligeholdelse.

MÅNED 12

Årsevaluering og næste skridt

Fjerde fysiske workshop, afsluttende måling og ledelsesdialog.

Det står I med

Årsrapport, status på produktinput og en prioriteret plan for næste år.

Samarbejdet mellem aktiviteterne.

Månedlig koordinering

Promte og tovholderen bruger 30 minutter på brug, barrierer og aftalte handlinger. Hver handling får en ansvarlig og en frist.

Kvartalsvis effektopfølgning

I måned 3, 6, 9 og 12 gennemgår vi udviklingen og vælger de vigtigste forbedringer for næste periode.

Én fælles forbedringslog

Medarbejdere og superbrugere deler problemer, gode eksempler og ønsker gennem én fælles kanal. Promte samler og behandler inputtene.

Fra mavefornemmelse til indsigt

Vi følger værdien af jeres indsats.

Ved opstart vælger vi 3–5 mål, der passer til jeres formål. Vi gentager målingerne på sammenlignelige mødetyper og undersøger eksempelvis:

Anvendelse
Andelen af relevante møder med Promte Notes og antallet af medarbejdere, der bruger produktet regelmæssigt.
Tidsforbrug
Aktiv arbejdstid til opsætning, referatskrivning, rettelser og færdiggørelse før og efter indførelsen.
Kvalitet
Om væsentlige oplysninger, beslutninger, ansvar og næste skridt er gengivet korrekt og tydeligt.
Oplevet værdi
Medarbejdernes oplevelse af dokumentationsarbejde, tryghed og mulighed for at være til stede i samtalen.
Opfølgning
Om referater bliver færdige og tilgængelige hurtigere, og aftaler er lettere at arbejde videre med.

Vi kombinerer korte spørgeskemaer, tidsregistrering på udvalgte møder og faglig vurdering af en mindre stikprøve af referater. Brugsdata indgår, hvor de er tilgængelige; ellers bruger vi enkel lokal registrering.

Rapporterne viser datagrundlag og usikkerheder. Frigjort arbejdstid opgøres særskilt fra eventuelle økonomiske besparelser.

Jeres erfaringer bliver hørt

Fra hverdagens læring til produktforbedring.

Vi beskriver den konkrete situation, betydningen for tid, kvalitet eller brug og undersøger, om løsningen ligger i undervisning, opsætning, arbejdsgangen eller en produktændring.

Indsaml erfaringerPrioritér sammenAfprøv forbedringerVurdér effekten

Ved de kvartalsvise gennemgange får I status på prioriterede produktinput: under afklaring, planlagt, under udvikling, klar til afprøvning eller fravalgt med begrundelse. Når en ændring er tilgængelig, afprøver udvalgte brugere den først.

Konkrete udviklingsleverancer og tidspunkter aftales særskilt. Kundespecifik produktudvikling er ikke inkluderet i forløbets pris.

Samlet omfang

Det får I med.

Årets aktiviteter inkluderer de første tre måneders kursusforløb.

  • 4 fysiske workshops, 6 webinarer og 8 åbne spørgetimer.
  • 2 undervisningssessioner for superbrugere.
  • 2 individuelle undervisningssessioner til hver af op til 3 ledere.
  • 12 koordineringsmøder med tovholderen på 30 minutter.
  • En førmåling og 4 rapporter – den sidste er den samlede årsrapport.
  • En vedligeholdt forbedringslog og kvartalsvis dialog med en produktansvarlig fra Promte.
  • En plan for videre drift, oplæring og udbredelse.
Hvilket forløb passer til jer?
ForløbPromte i praksisPromte Årshjul
Varighed3 måneder12 måneder
Pris ekskl. moms og abonnement79.000 kr.199.000 kr.
Primært målSelvstændige og kompetente brugereVarig anvendelse og dokumenteret værdi
Fysiske workshops24 i alt
Webinarer / åbne spørgetimer3 / 26 / 8 i alt
OpfølgningFærdigheder, brug og barriererFørmåling og kvartalsvis effektopfølgning
ProduktlæringOpsamling af erfaringer og ønskerFast proces for prioritering, tilbagemelding og afprøvning
AfslutningStatusrapport og plan for fortsat brugÅrsrapport og plan for næste års udvikling

Kursusforløbet kan købes selvstændigt. Fortsætter I direkte i årshjulet efter de første tre måneder, modregnes de 79.000 kr. Merprisen er 120.000 kr. for de resterende ni måneder. Vi bygger videre på undervisningen og de erfaringer, I allerede har samlet.

Læs om Promte i praksis

Vi lykkes sammen.

Promtes ansvar

Vi tilrettelægger undervisningen, faciliterer arbejdet og udarbejder rapporter. I årshjulet følger vi også målinger og produktinput gennem året.

Jeres ansvar

I udpeger tovholder, superbrugere og en ansvarlig leder. Ledelsen sikrer tid til øvelse. Medarbejderne bruger produktet på de aftalte møder og bidrager til evalueringen.

Inden vi starter

Adgang, nødvendigt udstyr og lokale retningslinjer skal være på plads. Vi vælger egnede eksempler til undervisning og evaluering. Menneskelig gennemgang af referater indgår i begge forløb.

Prisen dækker de beskrevne aktiviteter for ét hold med det aftalte deltagerantal. Produktabonnement, transport, eventuel overnatning, teknisk implementering, integrationer og kundespecifik produktudvikling aftales særskilt.

Vi finder vejen sammen

Hvor skal I starte?

Fortæl os om jeres hverdag og ambitioner. Så finder vi det produkt og det forløb, der passer til jer.

Tag en snak med os